Samtaler om svære relationer gør en forskel
Derfor arbejder jeg med fortrolige samtaler om svære og fastlåste relationer.
Følelsen af at blive afvist, misforstået eller stå alene med det svære kan opstå i parforholdet, familien, arbejdslivet og ikke mindst i relationen til dig selv.
Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard
Min tilgang
Min tilgang er empatisk, direkte og undersøgende.
Jeg arbejder ikke med hurtige løsninger eller faste modeller, men med fortrolige eksistentielle samtaler, hvor vi undersøger det, som står i vejen for kontakt, forståelse og samarbejde.
I samtalerne undersøger vi de blinde vinkler og mønstre, som kan være med til at fastholde konflikter og fastlåste relationer. Og jeg er ikke bleg for at inddrage egne erfaringer med relationer, konflikter og de udfordringer, jeg selv har mødt i livet, når det kan bidrage til forståelsen af det, som fylder i dit liv.
I nogle relationer er det naturligvis ikke kun dig selv, der er udfordringen. Andre mennesker kan have en adfærd, som er konfliktfyldt, grænseoverskridende eller på anden måde vanskelig at være i — og som derfor også må forstås og håndteres, så du belaster dig selv mindst muligt i relationen og konflikten.
Jeg hører ofte fra mine klienter, at mine direkte, ublufærdige og undersøgende spørgsmål giver dem nye perspektiver på deres situation og handlemuligheder.
Samtalerne kan foregå alene eller sammen med den eller dem, relationen handler om (parterapi).
Om Kurt Helles Bardeleben
Jeg er uddannet advokat, mediator og psykoterapeut, og af Domstolsstyrelsen udpeget som retsmægler ved Østre Landsret og Retten i Hillerød. Som partner i nogle af Danmarks største advokatvirksomheder har jeg arbejdet med store kontrakter, rets- og voldgiftssager samt ledelse og bestyrelsesarbejde.
I takt med min professionelle og personlige udvikling og mange års arbejde med selvudvikling og terapeutiske processer er jeg blevet stadig mere optaget af det personlige og relationelle, som ligger bag vores måde at leve, arbejde og være sammen på.
Derfor er mediation, psykoterapi og fortrolige eksistentielle samtaler gradvist kommet til at fylde mere af mit arbejdsliv, samtidig med at jeg som partner i SIRIUS Advokater fortsat rådgiver om juridiske spørgsmål. Mine erfaringer bygger ikke kun på uddannelse og arbejdsliv, men i høj grad på det levede liv, som det har udfoldet sig for mig med familie, venner og partnere.
Privat lever jeg sammen med Stine i en landsby, hvor fællesskaber, nærvær og gode relationer mellem mennesker betyder meget.
Første samtale
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om det, som er blevet svært eller fastlåst. Den første samtale varer ca. 45 minutter og er uden beregning. Samtalen kan foregå personligt, telefonisk eller digitalt.
Kontakt:
Telefon 21 46 67 10
Mail: kurt@bardeleben.dk
Praktiske oplysninger og betingelser
Foto: Steen Brogaard
Er du klar til at tage livtag med dig selv og dine relationer?
Så mød mig til første uforpligtende samtale på Østerbro eller
i Torup ved Hundested
Ring: 21 46 67 10 | Skriv: kurt@bardeleben.dk