Terapi og skam

To døgns selvforkælelse ved Berzdorfer See efter mandagens våde etape med højdemeter og lændesmerter- DET’ skammer jeg mig ikke over – Jeg er taknemmelig.

Som de allerfleste vil jeg gerne betragtes som et ordentligt menneske, der har styr på det etiske kompas.

MEN jeg gemmer også på en lille “Black box” af skamfulde handlinger og undladelser i nære relationer og i arbejdsmæssige sammenhænge. Episoder , hvor jeg ikke har ageret med tilstrækkelig omtanke og empati, og hvor dem det gik ud over med god ret kan mene, at jeg ikke agerede ordentligt. F.eks har jeg som chef foretaget opsigelser, som jeg i dag skammer mig over, fordi de pågældende slet ikke fik de chancer, som deres kvalifikationer og engagement tilsagde.

Og sådan er der faktisk mange mennesker, som gemmer på en “Black box” af skam over handlinger og undladelser, som er svære at dele med gode venner og partnere. Og med risiko for, at den ubearbejdede skam påvirker selvopfattelsen af det skete fra , “at jeg gjorde noget forkert” til “at jeg er forkert”, og det er nedbrydende for selvværdet.

I det terapeutiske rum taler vi fordomsfrit om de skamfulde handlinger, og vi arbejder sammen på at adskille det at have gjort noget forkert og det at være forkert. Man kan nemlig godt være et OK menneske, selv om man har handlet “forkert”.